Myndigheder øger coronakontrol de kommende måneder

Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet styrker nu kontrollen med og vejledningen om virksomheders efterlevelse af corona-retningslinjerne.

De tre myndigheder forventer at komme ud på mere end 8.500 tilsyn om måneden den kommende tid, hvor de vil skærpe virksomhedernes opmærksomhed i forhold til at begrænse spredningen af smitte med COVID-19. Det skriver Arbejdstilsynet i pressemeddelelse.

Virksomhederne har nemlig et stort ansvar for at træffe foranstaltninger, så smittespredningen af corona minimeres.

– Det er dog stadig ikke alle virksomheder, der i tilstrækkelig grad følger retningslinjer og anvisninger om bl.a. antal kunder, fysisk afstand, mulighed for at spritte hænder af mv, skriver tilsynet.

– Der er brug for en styrket indsats for at begrænse smitten på landets arbejdspladser. I Arbejdstilsynet vil vi derfor på hovedparten af alle tilsynsbesøg give obligatorisk vejledning om smitteforebyggelse, hvor vi har særlig opmærksomhed på de ansattes forhold. Vi vil under besøgene trække på den erfaring, vi har gjort os fra en række målrettede tilsyn med corona de seneste måneder, siger tilsynschef i Arbejdstilsynet, Mette Thidemann.

I Fødevarestyrelsen bliver coronakontrollerne en del af de løbende tilsyn med restauranter, caféer og dagligvarebutikker:

– Vi vil holde øje med, at butikker og restauranter følger reglerne om afstandskrav og adgang til afspritning, håndvask og lignende”, siger kontorchef Vibeke Højbjerg fra Fødevarestyrelsen.

Indsatsen vil køre til og med slutningen af februar næste år.

Forfatter

Related posts

Top