Stig Tøfting og stadionstemning på Limfjordsteatret

Anmelderrost publikumssucces ”NO REGRETS” om den kontroversielle fodboldspiller Stig Tøfting kommer nu til Limfjordsteatret Mors

En pølsevogn køres snart ind i foyeren på Limfjordsteatret Mors for at sætte den rette stadionstemning i forbindelse med forestillingen ”NO REGRETS”, der gæster teatret 21.-23 marts. En hudløs ærlig fortælling om den århusianske plæneklipper, Stig Tøfting, der mod alle odds kæmper sig til en tilværelse som professionel fodboldspiller med sit livsmotto NO REGRETS tatoveret hen over maven.

Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til turneringens bedste spiller. For som han siger: ”Når jeg går ind over stregen, eksisterer alt det uden om ikke. Jeg spiller og gør ikke noget andet.”

Forestillingen er skabt på det århusianske Teatret Svalegangen, hvor den har spillet to sæsoner for fulde huse – med helt usædvanligt mange mænd på publikumspladserne. Med flotte anmeldelser i ryggen sendes forestillingen nu på turné, og Limfjordsteatret er stolt over at kunne vise den hele tre dage i teaterhuset på Limfjordsvej.

Forestillingen er en dramatisering af Stig Tøftings rå og roste selvbiografi fra 2005, der ligesom forestillingen hedder ”NO REGRETS”. Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og en fortælling om at blive en byhelt på trods – eller måske i kraft af de tragedier, man har med sig. Tøfting var ingen Laudrup. Han var aldrig selvskrevet, men den århusianske plæneklipper havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.

Forestillingen har fået fem- og seksstjernede anmeldelser på stribe og bliver kaldt ”en fuldtræffer”. Forestillingen spiller 21.-23. marts og endnu er der stadig billetter at få på www.limfjordsteatret.dk.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Klitmøller surferen Christian Andersen vinder VM-sølv

I en hæsblæsende og intens finale ved verdensmesterskaberne i stand up paddle (SUP) vandt Christian Andersen sent i nat dansk tid VM-sølv.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Fredag er sidste chance for at brevstemme valgene

De fleste vælgere skal forbi Borgerservice, men enkelte kommuner tilbyder også muligheden på lokale biblioteker. Man skal blot møde personligt op med gyldig legitimation.
1 min read
Mors, Topnyheder

Vores erhvervsliv er forudsætningen for vores velfærd på Mors

Når en socialdemokratisk kandidat skriver, at han ikke er optaget af erhvervsvenligheden, bare vores børn har det godt, så er der noget helt grundlæggende i debatten, vi lige skal have slået fast.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.