Uddeling af “asylspray” var ikke racisme

De blev dømt i byretten, og de blev dømt i landsretten. Men i Højesteret er tre mænd blevet frifundet for at have gjort sig skyldige i racisme, da de i 2016 gik på gaden i bl.a. Thisted , hvor de uddelte spraydåser med mærkatet “asylspray” påsat.

Højesteret har afgjort sagen onsdag, og selv om Højesteret er enig i, at ytringerne “var udtryk for forhånelse eller nedværdigelse“, var der ikke tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b – også kaldet racismeparagraffen.

Derfor er de tre mænd blevet frifundet for racisme.

Dommerne i sagen ved Højesteret var dog stærkt splittede. To ud af fem dommere stemte for at dømme de tre mænd for racisme, mens de sidste tre stemte for frifindelse. Da flertallet vinder, blev mændene altså frifundet.

De såkaldte asylsprays blev uddelt som led i Danskernes Partis forsøg på at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Fire mænd fra partiet blev i første omgang dømt for racisme ved Retten i Sønderborg. Heriblandt partistifter Daniel Stokholm, tidligere Carlsen. Han valgte som den eneste af de fire ikke at anke dommen.

LÆS OGSÅ:

Højesteret skal bestemme om asylspray var racistisk

 

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top