Testkapaciteten øges

Med beslutningen om at genindføre coronapas stiger behovet for test yderligere. Derfor opjusterer myndighederne nu testkapaciteten, så man samlet kan foretage 370.000 test om dagen.

Fremover vil de kunne udføre 370.000 daglige test for COVID-19. Testkapaciteten fordeler sig således:

  • PCR-test stiger fra 150.000 til 170.000 om dagen
  • Hurtigtest stiger fra 100.000 til 200.000 om dagen

Antallet af teststeder er samtidig steget, og for tiden er der cirka 160 PCR-testcentre og cirka 110 hurtigteststeder.

Alle 98 kommuner har mindst ét PCR-teststed og mindst ét hurtigteststed. Det er regioner, kommuner og de private leverandører, som sammen aftaler de konkrete placeringerne af teststederne.

For at forhindre for meget kø er det ikke længere muligt at møde op uden tidsbestilling ved PCR-teststederne. Hurtigtest hos de private leverandører er dog fortsat uden tidsbestilling. For at undgå køer her opfordrer myndighederne til at benytte hele åbningstiden ved hurtigteststederne.

Sundhedsmyndighederne anbefaler fortsat PCR-test, særligt hvis du har symptomer eller er nær kontakt med en smittet. Husk også, at mundbind anbefales, når du skal testes.

Du kan bestille tid til PCR-test på www.coronaprover.dk.

Foto: Line Bloch Klostergaard

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top