Sidste mink aflivet i Thy – indsatsen fortsætter andre steder

Mens arbejdet med optælling og aflivning af mink i Thy nærmer sig sin afslutning – den sidste thy’ske mink blev aflivet tirsdag – fortsætter indsatsen andre steder.

Og der er tale om en stor og kompleks opgave, når alle mink i landet skal slås ned.

Minkene skal tælles, så avlerne er sikre på at få den rette erstatning efter aflivning af dyrene. Når minkene er aflivet, får avleren et kontrolbesøg, hvor myndighederne sikrer sig, at der ikke er levende mink tilbage på den pågældende farm.

En udstrakt hånd i den svære tid
Både Region Nordjylland og Region Midtjylland har aktiveret deres psykosociale beredskab og tilbyder krisehjælp til minkavlerne, deres familier og deres ansatte.

På den måde støtter regionerne op om kommunernes indsats over for de berørte borgere i den ulykkelige og fortvivlende situation, de lige nu befinder sig i.

En stor del af de myndighedspersoner, der er involveret i indsatsen bliver også berørt af situationen.

De er naturligvis opmærksomme på, om de minkavlere, de er i kontakt med, har brug for krisehjælp, men der er også etableret en mulighed for, at myndighedspersonerne selv kan deltage i en psykologisk debriefing.

Foto: Danske Minkavlere

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top