Schack Pedersen tilbage som erhvervsordfører for Venstre

I forbindelse med, at Folketinget genoptager arbejdet efter juleferien, overtager den lokalvalgte Torsten Schack Pedersen opgaven som erhvervsordfører for Venstre.

Tidligere har Torsten Schack Pedersen varetaget en række delområder på erhvervsområdet, finansiel regulering, turisme, planlov, forbrugerområdet mv., men fremover bliver Torsten Schack Pedersen altså igen erhvervsordfører for Venstre.

Ordførerskabet overtages fra Tommy Ahlers, som skal være Venstres klimaordfører, mens Thomas Danielsen er på barsel.

Samtidig fastholder Torsten Schack Pedersen posten som fiskeriordfører i Venstre.

Torsten Schack Pedersen sidder også som næstformand i Folketingets Finansudvalg, og sidder desuden i erhvervs- og skatteudvalget samt miljø- og fødevareudvalget.

Foto: Katja Holm

Forfatter

Related posts

Top