– Så er jeg klar til december

Anmeldelse af ”Julemandens Datter 2” fortalt af 9-årige Marie Houe og skrevet af skrevet storebror Malte Houe.


På en monsterkold, men meget hyggelig første søndag i advent, tog min lillesøster Marie og jeg i biografen for at se den nye julefilm: Julemandens Datter 2.

– Jeg synes det var en god film, og synes at børnene spillede rigtig godt. Filmen handler om venskab, og om at tro på hinanden, fortæller Marie og tilføjer grinende:

– Og jul, den handler selvfølgelig også om jul.

– Der var nogle steder hvor den var lidt uhyggelig, men synes 1’eren var mere uhyggelig. Det var også en sjov film, jeg grinede meget da der var en nisse der sov, og da han blev vækket, råbte han bare: GLÆDELIG JUL, fortæller Marie.

Hun anbefaler, at man skal gå i biografen, og få set Julemandens Datter 2, så man kan blive klar til jul.

– Jeg blev i hvert fald i julehumør, siger Marie.

– Den her film var bedre end den første, jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, synes bare der var flere ting i denne her, som var gode, afslutter Marie sin anmeldelse.

5 skjolde

Unge Anmeldere – Hvad går det ud på?
Ung Kult tror på, at det er vigtigt med kulturelle oplevelser for, med og af unge. Derfor har man i Ung Kult sat sig for, at få unge i lokalmiljøet til at anmelde forskellige projekter, events og performances – både fysisk og online.

De unge anmeldere rater hvert event med mellem 1 og 6 Ung Kult-skjolde.

Forfatter

Related posts

Top