Nye anklager om blufærdighedskrænkelser er forældet

Igår stod flere tidligere efterskoleelever frem i Nordjyske hvor de fortale, at også de er blevet udsat for diverse blufærdighedskrænkelser af en nu dømt tidligere forstander for Blidstrup Efterskole på Mors.

Krænkelserne skulle været fundet sted på Rebild Efterskole i slutningen af 80’erne. Men fordi de tidligere elever, der idag er voksne, først står frem nu er det usandsynligt, at retten kommer til at tage stilling til anklagerne. Sagerne er nemlig forældede. Det skriver Nordjyske.
De her fremkomne beretninger vil dog efter alt at dømme ikke føre til en ny politisag. Om dette siger advokaturchef Mette Møller, Midt- og Vestjyllands Politi, som førte den netop afsluttede straffesag:

– I sager om vold og blufærdighedskrænkelse vil der typisk være fem års forældelsesfrist, fordi der er fire års straframme for den type forbrydelser. Så uanset, at drengen var under 15 år, og at fristen kan forlænges af omstændighederne, vil sagen næppe kunne optages til dom, siger Mette Møller der er advokaturchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den tidligere 61-årige forstander blev i sidste uge idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top