Håndværksinteresserede mødte talstærkt op til ‘Håndværkets dag’ på Store Torv i Thisted

Store Torv i Thisted bugnede af arbejdende stande og håndværksinteresserede mennesker i weekenden. ‘Håndværkets Dag’ var på programmet, og grundforløbselever fra uddannelserne til mekaniker, murer, industritekniker, tømrer og smed mødte talstærkt op til en aktiv dag, hvor de demonstrerede deres evner i forskellige arbejdende stande, mens interesserede besøgende kiggede med.

Hos smedene blev der fremstillet små souvenirers, industriteknikerne demonstrerede 3D-print og havde herudover et lille bearbejdningscenter i gang i teltet. Murerne byggede vægge, tømrerne arbejdede med sav, stemmejern og træ, og mekanikerne udførte mekaniske og elektroniske test på medbragte Toyota- og Suzuki-motorer.

Foto: Pressefoto

Det var muligt for de uddannelsesinteresserede at få sig en sludder med lærerne fra de forskellige uddannelser samt skolens vejlederteam for at få en indblik i, hvordan uddannelserne tager sig ud i praksis. Samtidig har det været en god mulighed for lokale håndværkere til at spejde efter nye lærlinge.

– Arrangementet var virkelig en succes, udtaler uddannelseschef Torben Ladefoged fra Bryggeri på EUC Nordvest i en pressemeddelelse. – Der var rigtig mange, der lagde vejen forbi og interesseret spurgte ind til elevernes arbejde og de forskellige uddannelser. Selvom GF2-eleverne kun har været i gang med deres grundforløb i tre uger, demonstrerede de tydeligt, at de allerede har oparbejdet både viden og færdigheder, og det blev således til mange gode snakke med de besøgende i løbet af dagen.

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top