Gitte har 20 års jubilæum som optiker

Gitte Mose er en velkendt skikkelse i Thisted. I over seks år har hun været indehaver af byens Louis Nielsen-forretning.

I dag er det præcis 20 år siden at hun startede som elev i optikerkæden.

I kombinationen med at drive egen butik i et stærkt lokalsamfund har hun fundet sit kald.

– Jeg kender alle vores kunder ved navn og jeg kender deres familier. Vi kender hinanden her i byen og støtter hinanden, og det værdsætter jeg virkelig, fortæller Gitte Mose.

Hun er glad for at drive butik i byen og for den opbakning, hun har fået siden, at hun overtog butikken.

– Det betyder noget for borgerne her i Thisted, at de kan få råd og vejledning til at deres syn lokalt i byen. Det er dejligt og altafgørende med den store opbakning, som vi oplever hver dag, fortæller Gitte Mose.

Sidste år var butikken igennem en større ombygning. Det stigende antal kunder havde sat sit aftryk på butikken, som samtidig havde brug for en bedre indretning.

– Vi har en flot og tidssvarende butik i dag, som er indrettet til at kunne håndtere flere kunder. Jeg er glad for at kunne investere i byen, og jeg glæder mig til mange år mere som butiksejer her i Thisted. Jeg snupper gerne 20 år, fortæller 20-års jubilaren og griner.

Forfatter
Tags

Related posts

Top