Bøn fra Morsø Forsyning: – Vil I ikke nok stoppe med det?

Morsø Forsyning har set sig nødsaget til at fare i det digitale blækhus, og komme med en klar opfordring til morsingboerne på facebook.

Flere morsingboer har nemlig tilsyneladende glemt, at toilettet udelukkende er til lort, pis og papir – som de tre gyldne, omend knap så pæne-i-sproget, regler lyder.

– Når pumperne bliver stoppet af vådservietter, fiberklude og lignende, er vores driftsfolk nødt til at køre ud for at rense dem, før de kan køre igen. Dette arbejde kan vi altså ikke klare digitalt! Det betyder, at vores folk i driften og deres familier udsættes for større smitterisiko, skriver Morsø Forsyning på facebook.

– Vil I ikke nok stoppe med det?, står der videre i opslaget som er efterfulgt af en emoji der forestiller to bedende hænder.

– Husk, at vi alle har et fælles ansvar for at passe på hinanden, så vi kan undgå smittespredning.

 

Foto: Morsø Forsyning

Forfatter

Related posts

Top