Aftale på plads: Frisører må klippe igen fra på mandag

Regeringen og Folketingets partier er efter sene forhandlinger natten til fredag blevet enige om en åbning af liberale erhverv i Danmark.

Det gælder ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet blandt andet: Frisører, køreskoler, domstole, Kriminalforsorgen med henblik på afsoning og forskningslaboratorier.

Dermed må restaurationsbranchen, højskoler og efterskoler vente på at åbne.

Derudover skal der laves initiativer, der skal støtte ældre og socialt udsatte børn og unge og modvirke ensomhed.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at den yderligere åbning af Danmark er afhængig af, at danskerne forsat holder afstand til hinanden.

– Alt – alt! – afhænger fortsat af den adfærd vi hver især udviser. Vi skal holde sammen ved at holde afstand, skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Forfatter

Related posts

Top