30-80 gange flere smittede end tal viser

Tirsdag rundede Danmark 5000 smittede med coronavirus. Men ifølge Statens Serum Instituts seneste vurdering, så er det antal i virkeligheden mellem 30-80 gange højere. Antagelsen sker på baggrund af undersøgelser fra blandt andet Tyskland og Island.

Det fremgår af en ny statusrapport udgivet af Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår desuden, at undersøgelser af 1000 bloddonorer tappet i perioden 1.-3. april i Region Hovedstaden viser, at 3,5 procent af dem har været smittet med coronavirus.

Overføres den statistik til befolkningen, så har 65.000 personer muligvis allerede været smittet 26. marts.

Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, bekræfter over for Berlingske, at mørketallene forventes at være i den størrelse.

– Der er rigtig meget smitte ude i det danske samfund, og der er et kæmpestort mørketal. I de bloddonor-undersøgelser, der er lavet, kan man se, at det måske er 70 gange flere, der har haft infektionen, end vi kan se i statistikkerne, siger Kåre Mølbak til Berlingske.

/ritzau/

Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top