Social- og sundhedsudvalget sender sin tak til medarbejderne

Social- og sundhedsudvalget i Thisted Kommune har idag udsendt en hilsen til alle medarbejdere på social, sundhed og ældreområdet. Hilsenen lyder således:

Kære alle,

COVID-19 har vendt op og ned på dagligdagen for os alle. Alligevel er situationen helt særlig for jer ledere og medarbejdere på social – og sundhedsområdet, der sikrer en tryg hverdag for de mange borgere, som vi har ansvar for, i en tid, hvor vi langt fra kan gøre det vi er vant til.

Spillereglerne har ændret sig dag for dag og uge for uge. De fleste af jer skal fortsætte arbejdet med direkte borgerkontakt – med afstand og værnemidler – mens nogle af jer arbejder hjemmefra. Uanset om I tilhører den ene eller den anden gruppe er I udfordret og vi er opmærksomme på, at det kræver hårdt arbejde for at få alt til at fungere på bedst mulig vis. Det bobler med eksempler på medarbejdere, der har ydet en ekstraordinær indsats og fundet nye måder at hjælpe vore borgere på under disse specielle forhold. Vi er dybt imponerede.

Vi, Social og sundhedsudvalget, vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige TAK for den store indsats, som I leverer for vores borgere hver eneste dag uanset, hvor I gør det fra i denne tid. Vi håber, at I vil dele den tak til alle jeres kollegaer.

De bedste hilsner,
Social- og sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget i Thisted Kommune består af:

  • Formand: Ida Pedersen (A)
  • Næstformand: Henrik Gregersen (V)
  • Peter Uno Andersen (A)
  • Peter Sørensen (O)
  • Jens Otto Madsen(Ø)

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top