Nye shelters og bålhytte klar til brug

Da coronapandemien for alvor gjorde sit indtog i Danmark i de tidlige sommermåneder, besluttede Folketinget at bevilge midler til initiativer, som ville give danskerne bedre mulighed for at komme ud i naturen på de statslige arealer

Et af de initiativer er nu blevet en realitet i form af en opgradering af den gamle lejrplads i Sårup, Thy.

Her står et nyt bålhus, nyt toilet, nyt stort shelter samt nye tå små shelteres – som er skænket af Nationalark Thy- klar til brug.

Foto: Naturstyrelsen Thy

Som prikken over i’et er der lavet en hestefold så både hest og rytter kan få et hvil.

– Der har været mange brugere af både bålhytte og shelters allerede inden det stod færdigt og det er jo fantastisk. Det vidner om at vi har ramt plet med, at understøtte et stigende friluftsbehov, udtaler skovfoged Thomas Wessel Fyhn, til Naturstyrelsens hjemmeside.

Fra lejrpladsen er der udsigt ud over Danmarks største sammenhængende klithede Hanstholm Vildreservat på godt 40 km2.

– Med lidt held kan man se krondyr fra det nærliggende fugletårn eller fra en decideret udsigtsplatform lige i nærheden af lejrpladsen. Bestanden af krondyr er på ca. 500 krondyr i reservatet. Der er også gode muligheder for at se b.la. havørn, gæs og ikke mindst traner, lyder det fra Naturstyrelsen.

Foto: Naturstyrelsen Thy

Forfatter

Related posts

Top