Ny erhvervsklimaundersøgelse på Mors

Morsø Erhvervsråd og Morsø Kommune gennemførte i 2016 en erhvervsklimaundersøgelse, hvor alle virksomheder på Mors blev inviteret med.

Siden 2016 har konjunkturerne og udviklingen i samfundet ændret sig markant – til det bedre. Morsø Erhvervsråd søsætter derfor en ny undersøgelse. Der er denne uge sendt online-spørgeskemaundersøgelse pr. mail til alle CVR-registrerede virksomheder på Mors – store som små.

Direktør Per Søndergaard fra Morsø Erhvervsråd fortæller:

– Vi opfordrer alle til at give deres mening til kende. Hvordan går det, hvad er forventningerne til fremtiden, hvad hæmmer og fremmer væksten?

Præsentation af resultater på generalforsamling
Erhvervsklimaundersøgelsens resultater præsenteres på Morsø Erhvervsråds generalforsamling, som finder sted 1. april 2019 på Musikværket kl. 18.30-21.30.
Konklusionerne vil samtidig danne grundlaget for erhvervslivets anbefalinger til erhvervspolitikken i Morsø Kommune.

På generalforsamlingen bliver der plads til debat om fremtidens Mors og hvilke initiativer, som skal prioriteres.
Borgmesteren, alle 3 lokalt valgte MF’ere, medlemmer af Kommunalbestyrelsen og toneangivende samarbejdspartnere deltager på generalforsamlingen.

Alle er velkomne til generalforsamlingen, tilmelding er dog nødvendig.

Se hele programmet og tilmeld dig her: https://mer.dk/arrangement/generalforsamling-2019

Foto: Morsø Erhvervsråd

Forfatter

Related posts

Top