Nationalpark Thy Centret klar til første spadestik

Fredag kl. 13.00 sættes spaden for første gang i jorden ved det område i Nr. Vorupør, der skal blive til Nationalpark Thy Centret. Miljøminister Lea Wermelin får æret af at tage det første spadestik.

Danmarks første Nationalpark, der strækker sig over et areal på 244 km² starter nu den fysiske etablering af Danmarks første nationalparkcenter. Med den nye bygning skabes en stærk og tydelig port til naturen, samt et centrum for formidling, der vil motivere og inspirere folk til, at komme ud på oplevelser i Nationalpark Thys mageløse og vilde klitnatur.

Nationalparkcenteret til over 30 millioner kroner ventes at stå færdigt i slutningen af marts måned næste år. Det forventes at mere end 70.000 mennesker vil besøge nationalparkcenteret årligt.

Nationalpark Thy besøges årligt af flere hundredetusinde og med centret får nationalparken et stærkt redskab til at guide besøgende og indirekte bidrage til at beskytte de mest sårbare naturområder.

Program
13.00-13.10: Første spadestik – herunder taler af Miljøministeren Lea Wermelin, Borgmester Ulla Vestergaard og Bestyrelsesformanden for Nationalpark Thy Torben Juul-Olsen. Bestyrelsesformanden introducerer.

13.10-14:00: Nationalparken byder på lidt godt til ganen til alle fremmødte.

Tegningerne af det kommende vinderforslaget kan ses, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål til miljøministeren, borgmester Ulla Vestergaard samt bestyrelsesformand Torben Juul-Olsen, leder af NPT Else Østergaard og projektleder Esben Colding Broe.

Alle er velkomne, og der serveres lidt godt til ganen frem til kl. 14.00.

LÆS OGSÅ:

Minister tager første spadestik til nationalparkcenter

Illustration: LOOP Architects

Forfatter

Related posts

Top