Mudder, ræs og hjulspor prægede weekenden i Thy

I lørdags den 3. september afviklede Thy Motor Sport i samarbejde med MTHBiler Det Danske Mesterskab For Klubhold i bilorientering.

En spændende lørdag blev det til med start ved MTHBiler Toyota efterfulgt af kørsel gennem det Midtthy-ske område – både bag gylletanke og et enkelt sted gennem en kostand. Det lod sig gøre grundet de mange tilladelser, der var indhentet fra velvillige lodsejere. Løbsledelesen havde desuden fået tilladelse til at køre i en privat juletræsskov, hvilket faldt i god jord hos deltagerne.

11 klubhold deltog i løbet, og de kom fra hele landet – der var deltagere fra Nordsjælland, Sydsjælland samt Syd- og Midtjylland.

Klubben Thy Motor Sport stillede selv til start med et klubhold i A-klassen: Børge Holm / Bjarne Nielsen, samt ligeledes i A-klassen: Erik Hald / Bjarne Madsen og fra B-klassen: Finn Hvidberg / Mogens B. Andersen. Klubben fik sekundære placeringer i de enkelte klasser.

Team BOAS fra Bjerringbro løb med sejren i Det Danske Holdmesterskab med 297 holdpoints. Holdet Sjælland på Tværs blev nr. 2 med 296 holdpoints, og på tredjepladsen fulgte IMK Familieholdet, de forsvarende fra Ikast med 296 holdpoints.

Løbet sluttede på Øst Vildsund gl. Færgekro, hvor deltagerne blev bespist mm. Der blev delt mange rosende ord ud til løbslæggerholdet Ole Bach Bjarne Agesen samt løbsleder Ole Skov, og deltagerne takkede klubben Thy Motor Sport for et godt arrangement.

Foto: Pressefoto

Forfatter
Tags

Related posts

Top