Malthe Jakobsen ramt af uheld på stribe i Thailand

Racerkøreren Malthe Jakobsen fra Sennels har i weekenden kørt ræs i Thailand i den asiatiske mestersskabsserie i Formel 4.

Første heat endte med en flot 3. plads, men herefter blev Jakobsens racer ramt af en stribe fejl.

– Efter heatet har teamet fundet en fejl på en af de bagerste støddæmpere, skriver Jakobsen Motorsport på Facebook.

Til andet heat blev Malthe Jakobsen meldt klar til start, men så opdagede temaet pludselig, at den ene trækaksel var gået i stykker.

Den ødelagte trækaksel. Foto: Jakobsen Motorsport

Mislyd fra koblingen
Rækken af uheld stoppede dog ikke her. For mindre end en time inden næste heat opstod der pludselig en mislyd fra koblingen.

Den fejl kunne man ikke nå at udbedre, og Malthe Jakobsen kørte derfor heatet i en reservebil.

I sidste heat måtte Malthe Jakobsen helt udgå, fordi en bolt knækkede og gjorde det umuligt at gennemføre.

Foto: Jakobsen Motorsport

Forfatter

Related posts

Top