Løvbjerg klar til at åbne igen efter brand

Tidligt fredag morgen udbrød der brand i teknikrummet i Løvbjerg i Nykøbing. Branden betød, at der har været lukket i hele weekenden, men mandag morgen er man atter klar til at slå dørene op for kunderne:

– Der vil naturligvis være lidt “huller” på hylderne, da der er mange leverandører vi skal have leverancer fra. Men det er lykkedes os at presse ekstra leveringer igennem, så manglerne vil blive minimale, skriver supermarkedet på Facebook.

Branden nåede at få fat i dele af butikken dag, mens selve butikslokalet ikke blev hærget af flammerne, men istedet blev røg- og sodskadet:

– Vi har i samråd med levnedsmiddelkontrollen kasseret mange varer i dag (lørdag, red.), især alt frost og køl er destrueret.

20 mand fra skadeservice har arbejdet hele weekenden på at gøre butikken klar til genåbning.

Forfatter
Tags

Related posts

Top