Kroejer er tidligere blevet anmeldt for sexchikane

Jens-Peter Skov fra Sallingsund Færgekro befinder sig lige nu i det, der muligvis er hans livs stormvejr.

Flere tidligere ansatte på kroen er stået frem og har fortalt om en nærmest systematisk og ikke mindst årelang krænkende adfærd fra kroejerens side. Dertil kommer en sag fra i efteråret, hvor 64-årige Jens-Peter Skov mødtes med en mindreårig dreng på et toilet på busterminalen i Nykøbing.

Over for Ekstra Blandet har Jens-Peter Skov tidligere afvist at have haft én eneste fagforeningssag. Men det passer ikke, skriver Ekstra Bladet.

Dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af viser nemlig, at en 19-årig kokkeelev tilbage i 2009 startede en sag om sexchikane mod Jens-Peter Skov, der indtil for nyligt har haft tætte forbindelse til Kongehuset.

Fagforeningen 3F krævede dengang en godtgørelse på 70.000 kroner til kokkeeleven, som dog endte ud med ingenting. Efter forhandlinger med Jens-Peter Skov blev sagen nemlig droppet – bl.a. fordi kokkelevelen ikke fik opbakning fra sine daværende kolleger, hvilket flere af dem fortryder i dag.

Læs hele historien på Ekstra Bladets hjemmeside.

LÆS OGSÅ:

Krofatters samarbejde med Kongehuset ophørt

 

Forfatter

Related posts

Top