I morgen frigives eftertragtede dråber fra Thy Whiskey

I morgen, lørdag den 19. juni, inviterer Thy Whisky til åbent hus på slægtsgården Gyrup i Thy.

Ved samme lejlighed frigives sommerens Destillery Edition, som sidste år fik over 100 personer fra hele landet til at stå i kø. Inden for en time blev der meldt om alt udsolgt.

Thy Whisky Destilleri er et familieejet, økologisk, single estate destilleri beliggende på slægtsgården Gyrup med Nationalpark Thy og Vesterhavet som nærmeste naboer. I 2019 blev den lokalt producerede whiskey kåret til at være Euroaps bedste i den prestigefyldte whiskyguide Jim Murray’s Whisky Bible.

–  Man kan købe lidt at spise og få en kold øl, og i vores nyrenoverede hestestald vil vi spille vinyler og servere en dram i whiskybaren. Der vil også være mulighed for at deltage i rundvisninger på flere tidspunkter i løbet af eftermiddagen, oplyser Thy Whiskey.

Den ny Distillery Edition sælges efter først-til-mølle-princippet. Der udleveres kø-mærker ved ankomsten fra kl 11.

Arrangementet, der foregår fra kl. 12-15, er gratis og åbent for alle.

 

Forfatter

Related posts

Top