Hvem er Årets Ungleder og Årets Frivillig på Mors?

Nu kan der indstilles kandidater til priserne Årets Frivillig og Årets Ungleder på Mors.

Priserne uddeles ved en stor frivilligfest i slutningen af marts – en hyldestfest der afholdes for første gang og under temaet “Sammen er vi bedst”.

Årets Frivillig er en hædring af en enkeltperson eller en forening, som har gjort en ekstraordinær indsats inden for frivilligområdet på Mors, mens Årets Ungleder sætter fokus på unge under 18 år, og som er rollemodeller for andre unge i foreningslivet.

I priskomitéen til Årets Frivillig sidder borgmester Hans Ejner Bertelsen og udvalgsformændene Tore Müller, Børne- og Kulturudvalget, Meiner Nørgaard, Udvalget for Teknik og Miljø, Ellen Philipsen Dahl, Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Henning Sørensen, Det Sociale Udvalg, samt to repræsentanter fra Morsø Kommune.

Konferencier Clement Kjersgaard vil føre de omkring 350 gæster gennem festaftenen, der ud over prisoverrækkelser også byder på spisning, show og hædring af sportsmestre. Foto: Kulturmødet

Årets Ungleder er stiftet af Morsø Kommune i samarbejde med DGI Nordjylland med støtte fra Spar Nord Fonden. Prisen tildeles en ungleder i kommunens folkeoplysende foreninger. Det er bestyrelsen for en forening eller enkeltpersoner/grupper af personer med tilknytning til folkeoplysende foreninger, der kan indstille til prisen.

Årets Ungleder vil blive valgt blandt de nominerede af en komité, der består af Tore Müller, formand Børne- og Kulturudvalget, Poul Overgaard, formand Folkeoplysningsudvalget, en repræsentant fra Morsø Kommune og en repræsentant fra DGI Nordjylland.

Sidste frist for indstilling priserne er den 18. februar 2019 – Se mere om Årets Frivillig og Årets Ungleder på www.mors.dk/nyheder

Forfatter

Related posts

Top