Hanstholm-fisker fik mine fra 1. Verdenskrig i nettet

Hvad der ved første øjekast blot ligende noget skrot som en lokal fisker fra Hanstholm havde fået i nettet, viste sig at være en 100 kg. tung mine fra Første Verdenskrig. Det skriver TV2 Nord.

Derfor blev Søværnets Dykkertjeneste tilkaldt.

– Der er tale om en mine fra Første Verdenskrig. Helt præcist lavet i 1909. De mange fiskere heroppe, de trawler altså i et område, hvor der er mange miner, torpedoer og andre ting fra forskellige krige, fortælleroversergent i dykkertjenesten Jarl Mark til TV2 Nord.

– Der sprænges!
I forbindelse med at minen skulle uskadeliggøres, blev den sejlet fem sømil (næsten 10 kilometer, red.) ud fra kysten og paceret på bunden.

– Først har vi selvfølgelig sikret os, at der ikke er nogen fartøjer i nærheden. En dykker svømmer så ned til minen med en ledning, så vi kan sprænge fra stor afstand. Her var vi omkring 200 meter væk, og inden har vi også brugt skræmmeladninger, så der ikke er dyr, der opholder sig i området, forklarer Jarl Mark.

Selve sprængningen fandt sted omkring klokken 04:00 natten til torsdag, og det har kunne give rystelser i jorden inde på kysten. Søværnets Dykkertjeneste har i øvrigt kun ros tilovers for håndteringen på Hanstholm Havn, hvor området blev spærret af lige efter bogen.

Foto: Hanstholm Havn

Forfatter

Related posts

Top