Forbipasserende opdagede brand

Tirsdag eftermiddag udbrød der brand i et hus på Oddesundvej i Ydby.

Det var tilfældigt forbipasserende der slog alarm, og da brandvæsenet kom frem var der kraftig røgudvikling og derfor blev der sendt flere røgdykkerhold ind i boligen i det tilfælde at der befandt sig personer derinde.

Der var heldigvis ingen hjemme, og teorien er at branden er startet i køkkenet – formentlig en kogeplade der ikke er blevet slukket.

– Hvis de (de forbipasserende, red.) ikke var kommet, var huset brændt ned. Vi kommer på det rigtige tidspunkt, så branden ikke når at gøre mere, end den gør, siger indsatsleder Claus Seier til TV Midtvest.

Huset har dog alligevel fået store sod-skader.

Foto: Christian Kjeldsen

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top