Flere og flere læser med i egen journal

Flere og flere borgere læser med i egen journal, når de har været indlagt på et offentligt hospital. Det viser tal fra sundhed.dk’s kendskabsundersøgelse, som er foretaget hvert år tilbage til 2012.

I undersøgelsen har man spurgt 1.018 danskere, om man har prøvet at læse med i egen sygehusjournal på nettet. Til det spørgsmål svarede 29 procent af de adspurgte ja i 2012. Til det samme spørgsmål svarede 55 procent ja i 2018.

Flere danskere er altså blevet klar over, at de kan læse med i deres egen journal og har interesse i at vide, hvad de fejler, og hvilken behandlingsplan, der er blevet lagt.

Tallene i sundhed.dk’s kendskabsundersøgelse dækker over sygehusjournal på nettet generelt og ikke kun specifikt via det, der hedder e-journalen på sundhed.dk. Det kan altså også være fx på min sundhedsplatform, at borgerne har læst deres journal.

Men antallet af besøgende på e-journalen på sundhed.dk bliver ved med at vokse. Således blev der i januar 2019 sat rekord med 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 184.000 unikke besøgende i december 2018.

Foto: DSR

Forfatter

Related posts

Top