Et spejl er med til at halvere antallet af arbejdsulykker på Mors-virksomhed

På ét år er det lykkes Outrup Vinduer og Døre på Mors at halvere antallet af arbejdsulykker.

I 2018 skete der i alt 13 arbejdsulykker på virksomheden. Sidste år var antallet 6. Det er et resultat af en målrettet indsats, og reduceringen er opnået ved hjælp af relativt simple initiativer såsom et spejl, der skal forhindre mennesker og gaffeltrucks i at støde sammen, en maskine, der skal fjerne glatte og støvede gulve, og en vaskemaskine, der kan vaske gulve i produktionen. Det skriver TV Midtvest.

– Det betyder jo for det første, at vi ikke har så mange, der går hjemme og er syge på grund af arbejdsskader. Vi kan regne med, at folk kommer hver dag, siger direktør Henrik Nyby og fortsætter:

– Jeg tror også, det betyder, at når det rygtes i området, at vi går meget op i sikkerhed, så bliver det lettere at tiltrække nye medarbejdere.

I flere år har der været omkring 40.000 mennesker, der er kommet til skade på arbejdspladsen om året i Danmark.

Forfatter

Related posts

Top