Dolle står bag ny rekordtrappe

Loftsrum bliver i stigende grad udnyttet i både boliger og erhvervsbygninger, og med Danmarks højeste lofttrappe, der kan nå op til 415 cm, bliver det nu endnu lettere at gøre brug af de ekstra kubikmeter på toppen, ikke mindst i erhvervsbygninger.

Den rekordhøje trappe lanceres af salgsorganisationen DOLLE Nordic, som repræsenterer verdens største producent af lofttrapper. De nye trapper er udviklet og produceres på DOLLE-fabrikken i Frøstrup i Thy.

– Vi oplever øget efterspørgsel på højere lofttrapper fra erhvervslivet generelt, men også på trappeløsninger, som både giver adgang til bygningers tag, og som samtidig kan holde en brand ude i 60 minutter. Vores nye, rekordhøje lofttrappe kan kombineres med begge dele, hvilket gør den meget relevant for netop erhvervsbygninger, der skal leve op til bestemte brandkrav, og hvor der også ofte er ønsker til tagadgang, forklarer Jesper Holm, Managing Director hos DOLLE Nordic.

Forfatter
Tags

Related posts

Top