Direkte til København: Batteridrevet tog kan være løsningen

En realistisk chance.

Sådan vurderer Struer-borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) muligheden for, at Struer også i fremtiden kan have tog, der føres hele vejen til København. Det skriver Folkebladet Lemvig.

Borgmesteren har stiftet bekendtskab med et tysk batteridrevet tog i forbindelse med hans post som næstformand i Midtjyske Jernbaners bestyrelse.

– Vi må anse det for meget vanskeligt, at linjen mellem Vejle og Struer bliver elektrificeret med køreledninger hele vejen, da det vil blive meget dyrt. Derfor er risikoen stor for, at vi i Struer mister den direkte forbindelse til København, så der altid skal skiftes i Vejle eller Fredericia. Men batteritoget er en god løsning på, at vi kan undgå det, siger han til folkebladet.

Ud over Midtjyske Jernbaners interesse for at indføre batteritog på Lemvigbanen og på strækningen Holstebro-Skjern var Niels Viggo Lynghøj naturligvis interesseret i mulighederne for togstrækningen Struer-Vejle. Og her blev han bekræftet i, at det er en realistisk mulighed.

Udfordringen er bare, at der er 120 kilometer mellem Struer og Vejle, og køreafstanden på batterier er kun garanteret til 80 kilometer.

Det tog som borgmesteren tænker kan indsættes på strækningen hedder Flirt. Toget har en tophastighed på 140 km/t.

LÆS OGSÅ:

DSB dropper direkte tog fra Thy til København et år før tid

Foto: Arriva

Forfatter

Related posts

Top