Corona-tilfælde lukker børnehave i Østerild

Børnehaven Kernehuset i Østerild fået konstateret en medarbejder positiv med corona, hvilket har medført en midlertidig lukning. Både børn, forældre og personalet i institutionen er blevet bedt om at få foretaget en coronatest.

– Når vi har en medarbejder, der pludseligt viser sig at være positiv med corona uden selv at føle symptomer i over en uge, ja så må vi desværre sætte gang i en nedlukning, forklarer Lars Sloth, direktør for Børn og Familie i Thisted Kommune. Han uddyber:

Lars Sloth, Direktør for Børne- og Familieforvaltningen i Thisted Kommune: Foto: Pressefoto

– Derfor har vi besluttet at lukke hele institutionen og bede alle om at lade sig teste, da vi ikke som normalt kan gå ind og lave en smitteopsporing. Medarbejderen har nemlig været på arbejde i efterårsferien, og med næsten 14 dages tilbageblik er det ikke muligt at lave smitteopsporing på, hvilke børn, kolleger og forældre som vedkommende måske har været i nær kontakt med.

Udover Kernehuset er den generelle smittestigning i Thy formentligt også relateret til den omfattende smitte blandt minkfarme, der i de forløbne uger har bredt sig ud over hele Nordjylland.

Derfor har Fødevarestyrelsen sammen med Midt- og Vestjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og kommunen nu fået oprettet en rensefacilitet for medarbejderne, som er med til at aflive dyrene, i Thisted Lufthavn. Det er den Nationale Operative Stab (NOST) der står for at koordinere arbejdet.

LÆS OGSÅ:

Mink i Thy smittet med coronavirus

 

Foto: Rune Borre-Jensen, Region Midtjylland.

Forfatter

Related posts

Top