Corona koster arbejdsmiljø-direktør jobbet

Coronapandemien har ramt mange virksomheder på omsætningen.

Også Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest, der holder til på Mors, har mistet en del af sin omsætning det seneste år og tilpasser derfor organisationen. Ændringen koster direktør Thomas Rosenkrands jobbet.

Dermed går selskabet tilbage til den ledelsesstruktur man have før 2019.

– Selvom vi kan se mange gode tegn på, at forholdene er ved at vende, så er vi nødt til at tilpasse vores organisation, så vi øger vores chance for at komme godt ud på den anden side af pandemien, forklarer bestyrelsesformand Hanne Majdecki i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at opsigelsen at Thomas Rosenkrands alene skyldes den økonomiske situation.

Thomas Rosenkrands har været direktør for Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest siden 1. februar 2019. Foto: Bertel Bolt

Thomas Rosenkrands udtaler selv, at han er ked af opsigelsen, og at han håber, at bestyrelsen på denne måde sikrer, at Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest også kan levere kompetent, lokal arbejdsmiljørådgivning i de næste mange år.

Når den nuværende direktør fratræder, vil bestyrelsens næstformand, Jan Riis Bovbjerg blive konstitueret i stillingen.

Foruden arbejdsmiljørådgivning udbyder Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest også den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljø.

Forfatter

Related posts

Top