Vingegaard, Valgren og andre stjerner i hjemligt en-dagsløb

Nogle af Danmarks største cykelstjerner var onsdag samlet til gadeløb i Struer.

En-dagsløbet Le Tour Revanchen havde i år deltagelse af bl.a. Jakob Fuglsang, Kasper Asgreen, Michael Valgren fra Østerild og ikke at forglemme en anden thybo, nemlig Jonas Vingegaard, der tidligere på sommeren kørte sig til en imponerende 2. plads i Tour de France.

Præstationerne på de franske landeveje betød at Vingegaard, til daglig er bosat i Glyngøre, flere gange undervejs på ruten kunne høre tilskuerne råbe hans navn:

Galleri

Fotos: Thyfotografi.dk

– Jeg kunne høre mit navn blive råbt mange steder, og det er bare fantastisk, at så mange hepper på mig. Det er lige før, der var flere mennesker her, end der var nogle dage i Touren, så det er skønt, fortæller Jonas Vingegaard til TV Midtvest.

Det var dog ikke nok til en sejr i Struer. Løbet blev vundet af Kasper Asgreen, der netop er kommet hjem fra OL i Tokyo, hvor det desværre ikke blev til en medalje.

Foto: Thyfotografi.dk

Forfatter

Related posts

Top