Videnskaben bag (påske-)ægget

Æg er skønne, både dem af chokolade, og dem man koger til morgenmaden eller til en dejlig påskefrokost.

Og det bliver kun bedre, når man kigger på ægget i et klima- og energiperspektiv. Æg skraber nemlig bunden, når det kommer til aftryk på CO2-regnskabet. Sammenligner man æg og oksekød, så er CO2-aftrykket fra et kilo æg på få kilo, mens et kilo oksekød kan belaste klimaet med helt op til 15 kilo, afhængig af hvordan kødet er produceret.

Så når du spiser æg i stedet for eksempelvis oksekød, får du ikke bare god og proteinholdig mad, du letter også presset på klimaet. Den del er jo nem nok, men hvordan er det nu, det er med kogetiden. Hvordan rammer man det helt perfekte æg?

Fra generation til generation er der videregivet tommelfingerregler og tips til den helt rigtige kogning, og emnet har ganske givet været anledning til mange, lange og seje diskussioner, når familiemedlemmer skulle enes om både smag og behag.

Æggekogning på formel
Men næste gang diskussionen ulmer om kogetid, kan du trække det videnskabelig kort op af lommen. For på Oslo Universitet har forskere fundet en formel for æggekogning, der tager højde for alting – eksempelvis at vand koger ved lidt lavere temperatur, hvis man er højt over havets overflade.

Orker du ikke at regne, så kan du i stedet bruge en online-simulator, hvor du bare vælger æggets størrelse og temperatur, hvor højt over havets overflade, du er og selvfølgelig hvordan du vil have dit æg.

Brug den på: www.mn.uio.no/kjemi/tjenester/kunnskap/egg/

Så – nu kan du spare CO2 og koge ægget, så det passer lige til din smag. Velbekomme og god påske.

Fakta om æg
– Blommen udgør cirka 1/3 af æggets vægt
– Hviden udgør cirka 2/3 af æggets vægt
– Skallen vejer næsten ingenting
– Æg indeholder ikke c-vitaminer men stort set alle andre vitaminer og mineraler, du har brug for

Forfatter
Top