Vær med til at hylde skolepatruljen

Rådet for Sikker Trafik hylder landets skolepatruljer under overskriften ”Den sureste uge”. I år kan tjenesten fejre 75-års jubilæum, og det bliver markeret med et show for
dem, der dagligt tager tørnen ved skolerne.
Uge 5 har tradition for at være den mørkeste, vådeste og koldeste – og dermed sureste – tid at stå skolepatrulje, og derfor skal skolepatruljerne have et ekstra skulderklap som tak for indsatsen, for der er tale om en tjans, som utroligt mange sætter pris på. Det synes vi også i Thisted Kommune, og derfor bakker vi op om den fejring af skolepatruljerne, som Rådet for
Sikker Trafik og LB Forsikring står bag i uge fem.
Her er der den 1. februar arrangeret et online show, ”Det sureste show”, som patruljerne sammen kan deltage i ude på skolerne, og derudover vil alle få udleveret chokolade guldbarrer, som tak for indsatsen gennem det forgangne år.

– Skolepatruljerne er hver eneste dag med til at skabe tryghed på vores skoleveje. De står der i sol, sne, regn og blæst. Hver dag sørger de for, at deres kammerater kan komme sikkert i skole, og det er bestemt værd at hylde, siger Per Overgaard, der er chef for Undervisning og Dagtilbud. I Thy fejrer skolerne deres patruljer på forskellig vis, med flag, fælles morgenmad, -hyldest og hygge og flere planlægger også at deltage i onlineshowet, hvor de kan vinde forskellige præmier. I en ny undersøgelse som Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring har lavet i 2023 svarede 96 procent af de adspurgte, at de synes ”meget godt” og at skolerne har skolepatruljer.
– Skolepatruljerne fortjener til fulde den massive opbakning, som danskerne udviser. De gør et vigtigt stykke arbejde, som skaber tryghed på skolevejene, og når de lyser op i morgenmørket, så er det ikke kun til glæde for børnene, men også de voksne, der i bil som på cykel bliver mindet om at tage hensyn til
skolevejens yngste og uerfarne trafikanter, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
I år er det 75 år siden, at ordningen med skolepatruljer i Danmark for første gang så dagens lys. Siden starten i 1949 er mange flere skolepatruljer kommet til landet over og i alt deltager nu 77 kommuner i ”Den Sureste Uge” 2024

Forfatter
Top