Traktor udbrændte i voldsom brand

Nordjyllands Beredskab rykkede fredag formiddag ud til meldingen om en brand i en garage i Vorupør.

Flammerne havde så godt fat i garagen, hvori en del fiskenet blev opbevaret, at strålevarmen antændte en traktor, som stod parkeret tæt på garagen. Branden blev endnu voldsommere af, at der i traktorens tank befandt sig omkring 80 liter diesel. Det skriver Nordjyske.

Derudover blev også en campingvong beskadiget af den voldsomme varme, ligesom ruderne i naboejendommens udestue revnede.

Det lykkedes brandfolkene at inddæmme branden så meget, at den ikke spredte sig yderligere.

Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

Se en video fra stedet HER.

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top