To bilister tæt på at miste deres bil i Hanstholm

Politiet var torsdag eftermiddag i tidsrummet 16-18 til stede i Hanstholm, hvor der blev udført en mindre færdselsaktion på Kai Lindbergs Gade – og det kom tilsyneladende bag på flere bilister, der måtte stå skoleret over for betjentene.

To sager omhandlede brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen. Desuden blev fire personer skrevet for at overskride hastighedsgrænsen i en sådan grad, at det udløser et klip i kørekortet. Yderligere to bilister kørte så stærkt, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet idet de blev sigtet for at køre henholdsvis 94 og 97 km/t.

– Det er tæt på at vi tager bilen, siger politikommissær Jørgen Jensen med henvisning til loven om vanvidsbilisme, der bl.a. giver politiet mulighed for at beslaglægge bilen hvis hastigheden overskrides med 100%.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top