Thybo skifter til italiensk storklub

Den 23-årige fodboldsspiller Frederikke Thøgersen fra Thisted skifter til den italienske storklub Fiorentina, der sluttede sæsonen i Serie A som nummer to, kun ét point efter Juventus.

Frederikke Thøgersen, der de sidste 6 år har spillet i Fortuna Hjørring startede sin karriere i Thisted FC.

– Jeg har været i den danske liga længe og været rigtig glad for Fortuna, men nu skal der nye omgivelser til, for at jeg kan udvikle mig endnu mere, siger hun til DR Sporten.

– Jeg glæder mig helt vildt til at spille fodbold på fuldtid i en professionel klub. Det bliver fedt at kunne leve en hverdag med fuldt fokus på fodbolden, siger Frederikke Thøgersen, der er noteret for 47 A-landskampe for Danmark og et mål.

Inden skiftet til Italien træder i kraft samles thyboen med det danske landshold, der møder England i en venskabskamp lørdag den 25. maj.

Frederikke Thøgersen blev i 2014 af DBU kåret som Årets Talent.

Foto: DBU

LÆS OGSÅ:

Tidligere TFC-spiller i EM-kvartfinalen

 

Forfatter
Top