Thy Veteranbilklub åbner dørene i morgen

Thy Veteranbilklub åbner den første lørdag i august dørene for alle interesserede.
Alle interesserede i gamle køretøjer og som kommer fra Thy, Hanherred, Mors eller nærliggende områder kan nu få et nærmere kig på noget af det, der samler omkring 500 medlemmer i Thy Veteranbil Klub.

Fra klokken 10 til klokken 16 lørdag 5. august byder klubben indenfor i klublokalerne på Hejrhøjvej 4 i Thisted til åbent hus, og det gælder både medlemmerne og andre, som har lyst til at se nærmere på en god portion af klubmedlemmernes køretøjer, der spænder fra knallerter, scootere og motorcykler til biler, lastbiler og traktorer.

I år bliver der også den specialitet, at man kan opleve et unikt indblik i 100 års bilhistorie. Klubben er nemlig ved at renovere en stigevogn for Thisted Brandvæsen. Den er af mærket Triangel årgang 1924 og altså en dansk produceret lastbil, så for dem, der ikke kender til den del af motorhistorien, kan de nu opleve at se mange af de mekaniske dele på tæt hold, da stigevognen er delvist adskilt og motoren taget ud for at blive renoveret.
Der vil være åbent i klubhuset lørdag 5. august på Hejrhøjvej 4 i Thisted fra klokken 10.

Forfatter
Top