Sparekasse-direktør: – Ingen panik

Hvordan oplever de pengeinstitutter på Mors egentlig corona-situationen netop?

Det spørgsmål har Morsø Erhvervsråd stillet lokalafdelingerne af Frøslev-Mollerup Sparekasse, Sparekassen Thy, Spar Nord, Jyske Bank og Salling Bank.

Hos Frøslev-Mollerup Sparekasse har man endnu ikke oplevet en nedgang i aktiviteten:

– Måske nærmere tværtimod. Vi oplever fin aktivitet på flere forretningsområder, fortæller direktør Frank Bertelsen, Frøslev-Mollerup Sparekasse i Morsø Erhvervsråd’s Eksperklumme.

Ingen panik hos kunderne
Han fortæller med andre ord, at der i øjeblikket ingen panik er at spore hos kunderne:

– De fleste morsingboer kan økonomisk se sig ud af en periode på dagpenge, hvis man måtte havne i en sådan situation. Mange har en buffer at trække på, hvis indtægterne svigter i en periode.

Flere virksomheder kører på nedsat blus for tiden, mens andre helt katastrofalt stort set er gået fra normal drift til ingen aktivitet. Det betyder at flere mister deres arbejde, og virksomhederne er voldsomt udfordret på økonomien.

– Vi skal som lokal finansiel virksomhed tage del i ansvaret med at hjælpe vores kunder på den bedst mulige måde, fortæller Nikolai Krogh-Hansen, der er områdedirektør for erhverv i Sparekassen Thy.

Du kan læse mere om alle de fem pengeinstitutters syn på corona-krisen og dens konsekvenser lokalt på Mors HER.

Foto: Frøslev-Mollerup Sparekasse

Forfatter

Related posts

Top