Skoleleder stopper efter 18 år på posten

Christinelystskolen, der er den største skole i Lemvig Kommune, skal have ny skoleleder.

Efter 18 år på posten har Jens Pedersen nemlig opsagt sin stilling. Han stopper med udgangen af næste måned. Det skriver Folkebladet Lemvig.

Jens Pedersen udtaler, at han fremadrettet gerne vil bruge noget mere tid på arbejdet som formand for Lemvig Museum:

– Museet gør et vigtigt arbejde, og vi står foran at skulle beslutte, om der skal en ny placering til. Det er et arbejde, jeg gerne vil lægge mere tid i, fortæller han.

Derudover kommer noget af tiden også til at gå med hans gamle båd, ligesom der er en masse bøger der skal læses:

– Jeg tror nok, jeg finder indhold i tiden, som jeg jo så selv kan råde over i modsætning til nu, slutter Jens Pedersen.

Forfatter

Related posts

Top