Simon Kollerup på besøg i Thisted i dag

Erhvervsminister Simon Kollerup markerede i dag åbningen af den nye maskinmesteruddannelse i Thisted, hvor han blandt andet talte med nogle af de første studerende på uddannelsen og klippede et bånd på uddannelsesstedet for at markere starten på uddannelsen. Det var da en også en glad minister, der var mødt op:

”Det er fantastisk at være her i dag. Historien er jo den, at vi sidste år indgik vi en bred politisk aftale, der skulle sikre flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark – og nu her i august kunne de første studerende starte på maskinmesteruddannelsen i Thisted. Det er jeg enormt stolt af, for vores stærke produktionsvirksomheder i landdistrikterne har brug for flere kloge hænder og hoveder,” siger Erhvervsminister, Simon Kollerup.

I forbindelse med markeringen understregede erhvervsministeren også, at der fortsat er brug for, at man i dansk politik har øje for yderområderne:

”Der er brug for nogen, der har øje for hele Danmark og vores landdistrikter. Og to af de mest afgørende ting for at holde liv i et lokalområderne er netop, om man kan uddanne sig, og om man kan finde arbejde. Nu får vi en ny mulighed for uddannelsesdelen i Thy. Og så får det lokale erhvervsliv samtidig bedre muligheder for at finde den bedst mulige arbejdskraft – fra praktikperiode til færdiguddannede maskinmestre.”

Maritime and Polytechnic University College (MARTEC) kunne den 15. august 2022 byde de første studerende velkommen på maskinmesteruddannelsen i Thisted. Uddannelsen har til huse hos Professionshøjskolen UCN på Lerpyttervej, hvor der i forvejen er et uddannelsesmiljø for videregående uddannelser.

Foto: Keld Navntoft

Forfatter
Top