Så lidt grønne er kommunens biler

At landets kommuner spiller en stor rolle i forhold til den grønne omstilling ligger helt fast. Det er nemlig her, at løsningerne skal findes lokalt.

Men hvor grønne er landets kommuner egentlig, når det kommer til den kommunale bilpark? Det har De Danske Bilimportører set lidt nærmere på i en ny undersøgelse.

Undersøgelsen viser, at den kommunale bilflåde på Mors består af 99,2% fossile biler og og kun 0,8% grønne biler. Dermed råder Morsø Kommune over en af de mest CO2-udledende bilparker i landet. Kun 12 andre kommune i landet udleder mere CO2 via bilparken – og en af de kommuner er Thisted Kommune.

Thisted Kommune ligger på 94. pladsen over de mindst CO2-udledende, kommunale bilparker. Den kommunale bilpark i Thy består af 95,6% fossile biler og 4,4% grønne biler.

I gennemsnit er 92,1 procent af alle kommunale biler i Danmark drevet af benzin eller diesel, mens de sidste kører på gas og strøm eller er hybrider.

Thisted Kommunes biler har i gennemsnit 5,2 år på bagen. Aldersgennemsnittet på bilerne i Morsø Kommune er 8 år.

Du kan læse mere om undersøgelsen ved at klikke HER.

Forfatter

Related posts

Top