Risikoen for at blive bidt af en flåt er steget markant

Når danskerne i det gode sommervejr valfarter i haven og skoven eller til stranden, er risikoen for at blive bidt af en flåt i disse dage steget markant.

Efter en lang periode med høj luftfugtighed kommer flåterne nemlig frem fra deres skjul. Det skriver TV2 Vejret.

Flåterne er stort set aktive året rundt, men den høje luftfugtighed betyder, at de vil være fremme flere steder end normalt lige nu.

Flåten bliver aktiv, så snart gennemsnitstemperaturen kommer op over fem grader, og med de meget milde vintre bliver de dermed en trussel stort set hele året. De bliver bare først for alvor et udbredt problem, når vejret lokker folk uden for.

– Det er ikke, fordi flåterne lige pludselig bliver mere aggressive. Det sker, fordi vi begynder at færdes på deres domæne, forklarer naturvejleder Jes Aagaard

Flåter bærer en lang række bakterielle sygdomme – i særdeleshed borrelia, men også i mindre omfang den flåtbårne hjernebetændelse, TBE.

Foto: Naturstyrelsen

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top