Regn på vej de kommende dage

Natten til mandag lød forventningerne på et stort stormvejr, som dog til en vis grad udeblev. Men det var dog en indikation på, at efterårsvejret for alvor er på vej.

Således lyder meldingen fra TV2 Vejret, at vi her i det vestjyske de kommende dage kan forvente så meget regn, at der også vil blive problemer med vand i kældre. På samme måde som der også kan forventes problemer med græsplænerne, fordi jorden efterhånden er så mættet, at vandet har svært ved at sive ned ad.

Ifølge TV2 Vejret kan vi her hjemme den kommende uge gennemsnitligt forvente op til 20 millimeter regn, mens særligt hårdt ramte egne vil kunne se frem til mere end det dobbelte. Formodningen for det nordvestlige Jylland er, at vi kan se frem til omkring 31 millimeter her indenfor den næste uges tid.

Forfatter
Top