Region Nordjylland introducerer ny hjerteløberordning i dag

Fra og med i dag er der mulighed for at få ekstra hjælp, hvis man bliver ramt af hjertestop i Region Nordjylland. Det skyldes indførelsen af TrygFondens Hjertestopordning, der foreløbigt har omkring 5.000 såkaldte hjerteløbere.

Deres opgave bliver at rykke ud til de personer, som bliver ramt af hjertestop. Ved at være placeret rundt om hele regionen, vil de ofte være hurtigere fremme ved patienten end en ambulance. Derfor vil hjerteløberne normalt også have været igennem en uddannelse i forhold til, hvordan man kan hjælpe ofre for hjertestop – og om nødvendigt forsøge at genoplive dem.

For Region Nordjylland er ambitionen at samarbejdet med TrygFonden gør, at overlevelsesraten blandt dem der bliver ramt af hjertestop, vil stige markant.

Forfatter
Top