Radio Limfjord med to telte til Thy Rock: Kato og Harske Hubbi på plads

Radio Limfjord-teltet flyttes tilbage til sin oprindelige placering inde på festivalpladsen når der om en måneds tid er Thy Rock.

Det fortæller Radiochef Allan Josefsen, der samtidig løfter sløret for, hvem der skal optræde på teltscenen.

– Vi har hyret bysbarnet Kato til at komme og fyre op for festen; det glæder vi os helt vildt til.

DJ’en Thomas Kato Vittrup er født og opvokset i Thisted, og har gennem sin karriere begået flere store hits. Desuden kommer Jimilian og giver den gas i teltet. Foruden at lave musik blev han sidste år for alvor landskendt, da han vandt Vild Med Dans på TV2 sammen med den professionelle danser Asta Björk Ivarsdottir.

Foruden de to hovednavne fyldes resten af tiden ud med andre toptunede DJ’s.

Harske Hubbi i nyt telt
Som noget kommer der i år også til at være et Limfjord Mix-teltet. Teltet fyldes med musik fra “den bedste tid”, som også er sloganet på radioskanalen, der spiller de største hits fra særligt 80’erne og 90’erne.

Den bliver den fynske DJ Harske Hubbi, som kommer til at stå øverst på plakaten her.

Harske Hubbi blev kendt i reklamefilmen Polle fra Snave og ”Polle Fiction” for 20 år siden. Om sig selv skriver DJ’en på sin hjemmeside, at: “Hubbi sender sit publikum tilbage til midten af firserne på Fyn og får alle de største hits fra dengang, som Harske Hubbi annoncerer på språuet fra Fyns laaan: Ab mæ hænnerne! U på dansgållet! Chok-chok-chok!

DJ Harske Hubbi.

– Med sig har Harske Hubbi en kuffert fyldt med de største retrohits, en røgmaskine og en masse anekdoter. Det bliver helt vildt fedt, lyder det fra Allan Josefsen.

Limfjord Mix-teltet kommer til at ligge ved siden af Sparekassen Thy’s telt.

Til Thy Rock kommer også navne som Dizzy Mizz Lizzy, L.O.C., Gnags, Carpark North, Jonah Blacksmith, Hjalmer og mange, mange flere.

Thy Rock finder sted 24.-25. juni på Dyskuepladsen i Thisted.

Forfatter

Related posts

Top