Professionel tyvebande er muligvis tilbage i Nykøbing

– Der er tale om professionelt arbejde.

Sådan sagde politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted tilbage i april om række tyverier fra dyre biler i Nykøbing. Anmeldelserne lød bl.a. på tyverier af både rat og navigationsudstyr fra biler af mærker som Porsche og BMW.

Tyvene blev aldrig pågrebet, og ny tyder noget på at de er tilbage.

I hvert fald er der på et tidspunkt mellem kl. 21 tirsdag aften og onsdag morgen kl. 07 blevet stjålet to forlygter fra en Porsche, som hold parkeret i en garage på Akacievej. Forlygterne har en samlet værdi af 50.00 kroner.

Om det er den samme bil, som den Porsche Canberra fra 2011, der ligeledes holdt parkeret på Akacievej, og som fik afmonteret og stjålet to forlygter i april, melder lokalpolitiet i Thisted ikke noget om.

LÆS OGSÅ:

Professionelle tyve går efter dyre bilmærker i Nykøbing

Foto: Kim Matthäi Leland

Forfatter

Related posts

Top