Prisfusk: 46-årig sigtet for golfbedrageri i Lidl

En 46-årig mand fra Brabrand er blevet siget for bedrageri efter en udspekuleret manøvre i Lidl i Nykøbing.

Klokken 21.07 søndag aften lykkedes det manden af snyde ekspedienten ved kassen til at sælge ham en golftaske langt billigere end hvad den reelt kostede.

Først lagde manden to dørmåtter på kassebåndet, men fordi golftasken var for stor til båndet læste han i stedet et nummer fra prismærket op for ekspedienten. Derved gik golftasken ind til 99 kroner i stedet for 999 kroner.

Manøvren blev først opdaget da manden var kørt fra butikken i en bil. Efterfølgende fandt man frem til bilens registreringsnummer, som senere ledte frem til den 46-årige.

Arkivfoto

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top