I Danmark findes der mere end 40.000 forskellige tilladte fornavne, og de senest tilkomne har, som altid, skabt en del debat  samfundet.

Det seneste halvandet år er navne som Magnusdakki, Diddedarling, Smiley og Annakeciia nemlig kommet med på listen over tilladte fornavne.

Men nu bør navneloven strammes op. Det mener Brigitte Klintskov Jerkel, der er børne- og familieordfører for De Konservative.

– Jeg mener faktisk, at vi er gået for langt, og at vi bør kigge på navneloven. Det er gået for vidt, det er simpelthen nogle mærkelige navne, og jeg har faktisk svært ved at forstå, at de her navne er blevet godkendt, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Mere hensyn til barnet
Hun mener, at der skal tages mere hensyn til børnene, end der bliver gjort i dag.

– Navne som Slaven, Diddedarling, Rasmusbailey og Smiley er jo navne, der også ligger en anden betydning i. Der skal man tage hensyn til de børn, som skal vokse op med de her mærkelige navne, og som risikerer at blive mobbet i skolen, siger Brigitte Klintskov Jerkel og fortsætter:

– Det er noget, jeg godt kunne tænke mig at tale med ministeren på området om, for jeg synes, vi bør få kigget på navnelovgivningen igen.

Også Marie Krarup, der er Dansk Folkepartis ordfører på børneområdet, mener, at navneloven bør strammes.
”Man kan ikke bare kalde et barn hvad som helst og tro, at de kan leve med det. Det her er uordentligt. Det er individualismen, der er gået totalt amok, siger Marie Krarup.

Savner bedre definition på hvad et navn er
Hun efterlyser en bedre definition af, hvad et navn er.

– Man kan selvfølgelig ikke tvinge folk til at kalde deres børn Erik, Anna og så videre. Men Diddedarling, det er altså ikke et navn. Man er nødt til at gå ind og definere, hvad et navn er – det her er i hvert fald kommet alt for langt ud,” siger Marie Krarup.

LÆS OGSÅ:

Nu kan dit barn hedde Piphat, Zozo, Julianvitus og Diddedarling

by