Papkort til NemID vil blive udfaset efter næste år

Når danskerne skal tjekke netbank, borger.dk eller handle på nettet efter næste år, vil det blive uden at gøre brug af nøglekortet i pap fra NemID.

Papkortet vil nemlig blive udfaset fra 2021. Udfasningen af kortet sker i forbindelse med, at den næste generation af NemID, nemlig MitID, vil blive indført.

– Når vi indfører MitID fra 2021, så vil vi begynde udfasningen af nøglekortet. Så vil alle danskere blive flyttet til ny løsning, som er en app eller en anden løsning, siger Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, og tilføjer at der også kommer løsninger for dem, der ikke er trygge ved smartphones, samt blinde og svagtseende.

Styrelsen oplyser, at over 1,8 millioner danskere i dag bruger NemID over app i stedet for papkortet, mens 3,2 millioner danskere, der har et NemID, ikke gør.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top